PROTOX Skimmel
er et effektivt middel til forebyggelse af skimmelsvamp på porøse overflader. Produktet anvendes på overflader, hvor der er risiko for ny skimmelvækst, f.eks. ved kuldebroer i boligen, fugtige bygningsdele, tagrum med dårlig ventilation, tagspær, tagfinér, uisolerede kældervægge og andre emner, der periodevis bliver våde.
PROTOX Skimmel hjælper med at holde overfladen fri for angreb af skimmelsvampe og kan samtidig forebygge de misfarvninger, som skimmel ofte efterlader. Produktet kan bruges både indendørs og udendørs og er optaget i databasen for byggeprodukter, som kan anvendes i Svanemærket byggeri.
Produktet har MAL 00-1 og er testet efter EN 15457:2022, hvor Protox Skimmel viste effekt mod testsvampene Alternaria alternata, Cladosporium cladosporioides, Aspergillus niger og Stachybotrys chartarum med rating 0 efter 14 dage.
Anvendelse
PROTOX Skimmel anvendes til forebyggelse af skimmelsvamp på egnede porøse overflader både inde og ude. Produktet er velegnet til blandt andet tagspær, tagfinér, fugtige bygningsmaterialer, kældervægge, træ, træterrasser, fliser og andre overflader, hvor der ønskes forebyggende beskyttelse mod skimmelvækst og misfarvninger.
Brugsanvisning
Overfladen skal være ren, fast og egnet til behandling. Eventuel eksisterende skimmel og snavs fjernes først med egnet afrensningsmiddel, f.eks. PROTOX Hysan, hvorefter underlaget skal tørre, før PROTOX Skimmel påføres.
PROTOX Skimmel påføres jævnt med pensel, rulle eller sprøjte. Produktet anvendes klar til brug og skal ikke fortyndes. Sørg for, at overfladen behandles ensartet og dækkende. Ved risiko for dannelse af tåge eller aerosol anvendes egnet åndedrætsværn.
Dosering og forbrug
PROTOX Skimmel anvendes klar til brug. En vejledende påføringsmængde er ca. 200-250 g/ml pr. m² afhængigt af underlagets sugeevne, struktur og ønsket behandling.
Begrænsninger
Produktet bør kun anvendes på egnede, porøse og sugende overflader. Fjern altid årsagen til fugtproblemet, da vedvarende fugt kan give risiko for ny skimmelvækst. Produktet bør testes på et mindre synligt område før fuld behandling, især på ukendte eller sarte overflader.
Undgå udledning til miljøet. Produktet må ikke blandes med stærke syrer, stærke baser, stærke oxidationsmidler eller stærke reduktionsmidler.
Sikkerhed og værnemidler
Produktet er skadeligt for vandlevende organismer med langvarige virkninger og kan udløse allergisk reaktion. Undgå unødig kontakt med hud og øjne, og vask hænder efter brug. Ved risiko for stænk anvendes beskyttelsesbriller med sideskjold, og ved længerevarende arbejde eller risiko for kontakt anvendes egnede handsker og særligt arbejdstøj.
Ved risiko for tåge eller aerosol anvendes åndedrætsværn med kombinationsfilter A2P2. Sørg for god ventilation under arbejdet, og undgå udledning til søer, åer og kloak.
Opbevaring og holdbarhed
Opbevares i tæt lukket originalemballage. Åbnet emballage skal lukkes omhyggeligt og opbevares oprejst for at forebygge lækage. Produktet opbevares frostfrit.
Holdbarhed: 2 år fra produktionsdato ved korrekt opbevaring.
| Farve | Hvid |
| Farve efter påføring | Klar / usynlig |
| Fysisk form | Flydende |
| Lugt | Karakteristisk |
| pH-værdi | 8,1 |
| Massefylde | 1,004 g/cm³ |
| Opløslighed i vand | Fuldt opløseligt |
| Titel | Type | Størrelse | Download |
|---|---|---|---|
| Product-data-sheet_Mould-Remediation_MR60_08-25_DK.pdf | 321.71KB | Download | |
| Protox-Skimmel-VOC-EMISSION-TEST-REPORT-EN-16516.pdf | 587.43KB | Download | |
| Diffusionsmodstandstest-Forsegler-og-Skimmel.pdf | 125.04KB | Download | |
| Protox-Skimmel-English-EN-15457-fungi.pdf | 341.56KB | Download | |
| Safety-Data-Sheet_Mould-Remediation_MR60_DK.pdf | 100.10KB | Download | |
| Protox-Skimmel-DGNB-producenterklaering.pdf | 29.11KB | Download |
