Okker Kalkfjerner PRO

Fra 448,25 DKK

(inkl. moms)

Okker Kalkfjerner PRO er en effektiv kalkfjerner fra Randers Kemiske til fjernelse af kalk, rust, okkermisfarvninger og mineralaflejringer. Produktet er velegnet til de mere genstridige kalkbelægninger, som ikke fjernes ved almindelig rengøring, og kan med fordel bruges regelmæssigt for at undgå kraftige kalkopbygninger.

 

DK) FARE

Forårsager svære ætsninger af huden og øjenskader. Bær beskyttelseshandsker/øjenbeskyttelse/ansigtsbeskyttelse. VED KONTAKT MED HUDEN eller håret: Tilsmudset tøj tages straks af/fjernes. Skyl huden med vand. Ring omgående til en GIFTINFORMATION/læge. VED KONTAKT MED ØJNENE: Skyl forsigtigt med vand i flere minutter. Fjern eventuelle kontaktlinser, hvis dette kan gøres let. Fortsæt skylning. Indeholder: Phosphorsyre. Indhold: 15 % eller derover, men under 30 % fosfater. Under 5 % anioniske overfladeaktive stoffer og nonioniske overfladeaktive stoffer.

UFI: 0MJA-CVK1-D20V-NVC2



Okker Kalkfjerner PRO

er et kraftigt rengøringsmiddel til fjernelse af mineralaflejringer som kalk, rust, okker og lignende. Produktet er særligt velegnet til stride kalkplamager og belægninger, hvor almindelig rengøring ikke er tilstrækkelig.

Okker Kalkfjerner PRO kan bruges til manuel rengøring, skumsprøjte eller ufortyndet ved kraftige aflejringer. Ved regelmæssig brug hjælper produktet med at holde overflader fri for tykke og fastsiddende kalkområder.

Anvendelse

Okker Kalkfjerner PRO anvendes til fjernelse af kalk, rust, okkermisfarvninger og andre mineralaflejringer på egnede syrefaste overflader. Produktet må kun bruges på overflader, der tåler syreholdig rengøring.

Brugsanvisning

Påfør produktet i den ønskede dosering afhængigt af opgaven. Lad produktet virke i kort tid, og bearbejd eventuelt overfladen med børste eller svamp. Skyl grundigt efter med rent vand. Maksimal trækketid er 5-10 minutter, og produktet må ikke tørre ind på overfladen.

Dosering

Til manuel rengøring anvendes produktet typisk i forholdet 1:100. Ved brug i skumsprøjte anvendes 2-10 %. Ved kraftige aflejringer kan produktet anvendes ufortyndet.

Begrænsninger

Produktet må ikke anvendes på syrefølsomme overflader som marmor, granit, natursten og terrazzo. Test altid på et mindre synligt område før brug, især på ukendte eller sarte overflader. Undgå kontakt med metaller, stærke baser, stærke oxidationsmidler, stærke reduktionsmidler og stærke syrer.

Sikkerhed og værnemidler

Produktet er ætsende og kan forårsage svære ætsninger af huden og øjenskader. Brug beskyttelseshandsker, øjenbeskyttelse og ansigtsbeskyttelse under arbejdet. Produktet bør anvendes under velventilerede forhold, og der skal være adgang til rindende vand og øjenskyller. Ved risiko for dannelse af sprøjtetåger anvendes åndedrætsværn med P2-filter. Unge under 18 år må ikke arbejde med produktet.

Opbevaring og holdbarhed

Opbevares forsvarligt, utilgængeligt for børn og ikke sammen med levnedsmidler, foderstoffer, lægemidler og lignende. Opbevares i tæt tillukket originalemballage, tørt, køligt, frostfrit og ventileret.

 

Farve Klar / Hvidlig
Indhold Phosphorsyre 25-40 %, alkoholer C12-14 ethoxylerede sulfater natriumsalte 1-3 % og fedtalkoholethoxylat 1-3 %
Fysisk form Flydende
Lugt Svag
pH-værdi 0,5
Opløslighed i vand Opløselig
Titel Type Størrelse Download
RK---Okker-Kalkfjerner.pdf PDF 325.76KB Download